Sådan startede 4H haverne på Skarregård
I 2004 startede Morsø 4H haverne op på Skarregård. Vi startede haverne for at give medlemmerne en indsigt i havehold og jordbrug. De skal også opleve glæden ved at høste sine egne grøntsager. Haverne bliver holdt af 4H medlemmerne og deres familier.
Økologi
Skarregård er et museum og et økologisk landbrug. Derfor er et krav til 4H haverne at de dyrkes økologisk. Det stiller krav til hvordan jorden gødes og til hvilke frø der må sås i haverne.
Kyndig vejledning
Vi fik besøg af Farhudin fra tv udsendelsen "DR der ude". Han gav medlemmer og forældre en kyndig vejledning. Alt lige fra hvordan jorden gødes på økologisk vis, til hvordan man laver snorlige rækker. Farhudin er et helt opslagsværk af gode haveråd. På dagen forberedte og tilsåede han en af haverne, så børnene kunne se hvad de selv skulle igang med.
Det var en spændende dag. Med et stort tak til Farhudin.
|